Udtrykket ”Valgflæsk” bruges om de vidtløftige valgløfter, der serveres for vælgerne op til en valgkamp. Begrebet kan spores tilbage til slutningen af 1800-tallet, hvor det optræder i L. C. Nielsens digt “Mit Land” fra 1898. “Nu lokkes der med Løfter, og Valgflæsket skæres for ved Vælgerfolkets Bord”.
Som oftest oplever borgerne, at de lokkende løfter ikke opfyldes af de politikere som har fremsat dem. Valgflæskets reelle betydning er derfor, at folk mister tillid til politikerne og til det demokratiske system. Valgløfter bør derfor når de offentliggøres udfordres af en kritisk presse, der intenst går i kødet på politikerne.
Justitsminister Peter Hummelgaard og Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel, begge fra Socialdemokratiet, fremlagde mandag d. 16. februar en plan indeholdende ni initiativer, der skal gøre livet svært for bandemedlemmer og kriminelle familieklaner. Målsætningen med initiativet er vi ikke uenige i. Det er indholdet, der savner et sagligt og fornuftigt grundlag. Det er ikke et tilfælde, at planen fremlægges op til et folketingsvalg. Der er heller ikke noget nyt i den, bare mere af det samme, som vi erfaringsmæssigt ved ikke virker. Med andre ord er der tale om teatertorden, der skal påvirke borgerne/vælgerne for at få deres stemmer. Typisk PR-spin.
Indholdet af planen, der eksempelvis opfordrer til hårdere straffe, har mødt kritik fra andre politikere og eksperter inden for forskning i kriminel adfærd. Blandt andet fra kriminologen David Sausdal fra Lund Universitet, der ikke forstår meningen med planen. Han påpeger, at det er et veletableret faktum fra erfaring og forskning, at hårde straffe sjældent har en effekt, når vi taler om eksempelvis banderelateret kriminalitet og vold.
Indholdet af ”Bandeplanen” har størstedelen af de danske vælgere svært ved at gennemskue, og derfor kan valgflæsket få en virkning når der sættes kryds på selve valgdagen. Et andet eksempel på valgflæsk er regeringens beslutning om at sende en fødevarecheck ud til store dele af befolkningen. Timingen er ikke tilfældig.
Hvad Danmark har brug for er en uafhængig og kritisk presse, der udfordrer politikerne hver gang de forfalder til billige PR-tricks og valgflæsk i store portioner.
Stabilt Demokrati