Debatten om drikkevandet er stukket af til et sted der hedder Utopia. Vi måler rigtig mange steder om kvaliteten er i orden og generelt er vandet ikke farligt at drikke, mens debatten konstant bliver kørt over i nitrat og landbrug. Oplysningerne omkring nitratindholdet er direkte forkerte men det fremmer den ”grønne” politiske agenda, der ønsker et land fyldt med solceller og vindmøller. Igen er vi rejst til Utopia, men vi opdager det først når alle pengene er brugt på kabler til infrastruktur og solen ikke skinner medens vinden har lagt sig, både her og hos vores naboer.

I forbindelse med drikkevandsdebatten er følgende udtalt af flere professorer:

Det er en decideret dårlig idé at indføre et sprøjteforbud på de landbrugsarealer, der ligger oven på vandreservoirer. Det siger Nina Cedergreen, der er professor på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, til Jyllands-Posten.

Debatten om drikkevand har fyldt meget i valgkampen. SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet har krævet, at der skal indføres et nationalt sprøjteforbud på sårbare grundvandsdannende områder. Også Moderaterne, Socialdemokratiet og De Konservative ønsker et sådant forbud.

– Man får pisket en stemning op. Jeg bliver så ked af det over de urigtigheder, der bliver postuleret. Og jeg er bange for, at man lyver over for danskerne, hvis man tror, at bare vi forbyder brug af pesticider, så har vi rent grundvand, siger Nina Cedergreen til Jyllands-Posten.

Hun siger, at det ikke kun er landbruget, der påvirker drikkevandet. 75 procent af det PFAS, der findes i drikkevandet, er ikke fra landbruget, siger hun. Ifølge hende er det også kilder fra levende organismer, menneskeskabte kilder og medicinrester. Hvis man skal være helt sikker på, at der ikke kan findes noget i drikkevandet, skal man også forbyde veje, bygninger, industriel aktivitet ved og sætte tag over områder med vandboringer, siger Nina Cedergreen til Jyllands-Posten.

Professoren siger, at de seneste mange års fokus på sprøjtemidler har betydet, at meget allerede er ændret. De pesticidrester, der nu kan findes i grundvandet, er ikke et problem, fordi de er giftige, men fordi der er kommet et princip om, at der slet ikke må findes pesticidrester i grundvandet.

Professor Jørgen E. Olesen, der er leder af Institut for Agro økologi ved Aarhus Universitet, siger til Jyllands-Posten, at han mener, at diskussionen om et generelt sprøjteforbud er skudt langt over målet.

Han påpeger, at der stort set ikke er nogen sprøjtegifte tilbage, der udgør en risiko, og at et sprøjteforbud først vil have en effekt om 30 til 40 år. Vi ved at turen ned til grundvandet tager 25 til 75 år afhængigt af jordbundsforhold.

Onsdag rettede SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, kritik mod statsminister Mette Frederiksen (S) for at nøle omkring drikkevandet. Det gjorde hun, fordi Socialdemokratiet sammen med røde partier i 2022 gik til valg på et sprøjteforbud, der endnu ikke er blevet til virkelighed.

Vi ser den samme omgang valgflæsk der fører til ingenting, fuldstændigt som diskussionen om overløb fra rensningsanlæg, blot med den forskel at ved at rense alt vandet fra rensningsanlæg kunne vi opnå en bedre og sundere havbund, uden at kvæle landbruget!