Ifølge folketingsvalgloven skal nye partier, der ønsker at opstille til folketingsvalg i Danmark, indsamle vælgererklæringer svarende til 1/175 af antallet af gyldige stemmer ved sidste valg. Dette svarer i 2026 til 20.195 vælgererklæringer. Processen foregår via portalen vælgererklæring.dk, der administreres af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Borgeren skal først tilkendegive støtte, hvorefter der indtræder en ventetid på syv dage, før erklæringen endeligt kan godkendes med MitID.
En komparativ analyse med øvrige skandinaviske lande viser at Danmarks krav om 20.195 vælgererklæringer svarer til 0,46 % af de stemmeberettigede. Til sammenligning kræver Norge 500 underskrifter for at stille op til stortingsvalg, hvilket udgør kun 0,01 % af de ca. 3,9 millioner stemmeberettigede. For officiel partiregistrering kræves yderligere 1.000 underskrifter i Norge. I Sverige er kravet 1.500 underskrifter for at registrere partinavn og stille op til Riksdagsvalg, svarende til 0,02 % af de ca. 7,9 millioner stemmeberettigede. Finland kræver 5.000 støtteerklæringer for partiregistrering, hvilket svarer til 0,11 % af de ca. 4,5 millioner stemmeberettigede.
2024 cirka tal:
| Land | underskrifter | Stemmeberettigede | Procentdel |
| Danmark | 20.195 | 4.400.000 | 0,46 % |
| Norge | 500 | 3.900.000 | 0,01 % |
| Sverige | 1.500 | 7.900.000 | 0,02 % |
| Finland | 5.000 | 4.500.000 | 0,11 % |
I forhold til det øvrige Europa hvor kravene varierer betydeligt, er Danmarks krav også det højeste målt som procentdel af stemmeberettigede. Østrig kræver 2.600 underskrifter (0,04 % af 6,4 millioner stemmeberettigede), Portugal 7.500 (0,09 % af 8,4 millioner), Belgien 5.000 (0,06 % af 9 millioner) og Spanien 15.000 (0,04 % af 38,3 millioner). Lande som Frankrig og Grækenland har ingen krav om underskrifter, mens Polen og Tjekkiet kræver 1.000 (henholdsvis 0,003 % af 30,2 millioner og 0,01 % af 8,5 millioner). Endeligt kræver Tyskland 2.000 underskrifter per delstat for ikke-etablerede partier (effektivt under 0,01 % nationalt af 65,1 millioner).
En ph.d.-afhandling fra 2012 af Carina Saxlund Bischoff ved Roskilde Universitet konkluderede, at Danmark havde de højeste krav i Europa målt per indbygger. De aktuelle data viser altså, at Danmarks krav til opstillingsberettigelse er markant højere end alle andre Europæiske lande.
En anden udfordring er gennemsigtighed i valghandlingen. Partierne og vælgerne har med den nye digitale ordning, ikke længere mulighed for at følge processen og sikre sig, at alt går rigtigt for sig.
Er de ekstreme krav til opstillingsberettigelse skabt for at skærme de historisk upopulære danske politikere fra konkurrence? Tør de ikke lade deres holdninger og handlinger udfordre? Er det for lukrativt at være et etableret parti på Christiansborg? Fortjener danske partier stærkere beskyttelse fra konkurrence end alle andre europæiske partier?
Stabilt Demokrati foreslår at sænke opstillingskravet til 4.000 vælgererklæringer, hvilket ville svare til ca. 0,09 % af de stemmeberettigede og bringe Danmark på niveau med lande som Portugal og Belgien.
Desuden foreslår vi fjernelse af syv-dages-ventetiden, der af mange opfattes som demokratisk benspænd.
Stabilt Demokratis Demokratigruppe