Siden Anden Verdenskrig har den amerikanske våbenindustri kontrolleret USA´s udenrigspolitik. Branchens lobbyister har i årtier udøvet uindskrænket indflydelse i Washington og i de amerikanske delstater. Industrien har finansieret NATO´s udvidelser mod Ruslands grænser, og dermed genstartet den kolde krig. De fleste amerikanske politikere modtager forskellige former for økonomiske ydelser fra firmaerne der ejer fabrikkerne. Med krigen i Ukraine, opbakningen til den slet skjulte proxykrig mod Rusland, samt den hårde krigsretorik fra et flertal af de europæiske politikere, og den efterfølgende voldsomme udbygning af den europæiske våbenindustri, kan vi med rette frygte, at vi har fået amerikanske tilstande i Europa.

Hydrema sagen vedrører Statsminister Mette Frederiksens favorisering af hendes bror, Per Frederiksen, der blev opdaget ved et tilfælde. Kritikken har fokus på broderens ansættelse i Hydrema, der er en krigsvirksomhed involveret i Danmarks militære opkøb som støtte til Ukraine i krigen mod Rusland. Kritikere har rejst mistanke om nepotisme i forbindelse med de statslige opkøb hos Hydrema. Har Mette Frederiksen brudt loven for at begunstige sin bror i statens indkøb af militært materiel som støtte til Ukraine?

Per Frederiksen arbejdede i en årrække som servicechef i Hydremas militære afdeling, hvor han koordinerede eftermontering og serviceaftaler med NATO-lande. Sagen omfatter en statslig ordre på 15 millioner kroner til minerydningsudstyr, som maskinproducenten Hydrema Export modtog fra Erhvervsministeriet kort før eskaleringen i Ukraine-krigen, 2022.

Kritikere har hæftet sig ved, at pengene blev tildelt direkte til Hydrema uden forudgående offentligt udbud. Men var Mette Frederiksen forpligtet til at sende nævnte ordre i udbud jf. loven? Det korte svar er – Ja!

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) og Forsvaret udbyder løbende opgaver, materiel og tjenesteydelser. Kontrakter og indkøb offentliggøres via officielle platforme, hvor virksomheder kan byde ind på opgaverne. Forsvarssektoren opererer under særlige udbudsregler, der tager højde for sikkerhedsinteresser, hemmeligholdelse og hasteindkøb af militært udstyr.

Når Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) eller andre ordregivende myndigheder skal indkøbe forsvars- eller sikkerhedsmateriel, sker det under Forsvars- og Sikkerhedsdirektivet (2009/81/EF), som er implementeret i dansk udbudsret. Direktivet gælder, når indkøb vedrører militært udstyr, våben, ammunition samt bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser med et specifikt militært formål. Minerydningsudstyr som denne sag drejer sig om er således underlagt udbudsreglerne.

Forsvarsområdet er undtaget fra udbudsreglerne, hvis det vurderes nødvendigt for beskyttelsen af statens væsentlige sikkerhedsinteresser. Det betyder, at forsvaret i visse situationer, ved følsomme militære indkøb, kan undlade et offentligt udbud og foretage direkte tildeling. Undtagelsen omfatter ikke den nævnte ordre til Hydrema. Købet var således fortsat en ordre, der var omfattet af et EU-udbud.

Ordren på de 15 millioner kroner er blevet omtalt i medierne, da ordren som beskrevet ikke blev tildelt via et offentligt udbud, hvilket må betragtes som minimum en fejl ud fra de regler der er. Så umiddelbart er der tale om et lovbrud begået af den danske stat. Spørgsmålet er så, om indkøbet med Mette Frederiksen ved roret beror på en begunstigelse af hendes bror og Hydrema.  

Den omtalte politiske nepotisme i Hydrema sagen er ikke blevet officielt dokumenteret. Som så mange andre kritisable sager og forkerte afgørelser, er den på vej ud i glemslen, under dække af den truende situation med Rusland.  Udenrigsministeriet og regeringen har forsvaret uddelingen af midlerne som en del af den officielle statslige Ukraine-støtte.

Op til folketingsvalget i 2019 besøgte Mette Frederiksen Hydrema i Støvring, der i øvrigt støttede Socialdemokratiet økonomisk i valgkampen. Da besøget fandt sted var Mette Frederiksens bror ansat hos Hydrema i en ledende stilling med fokus netop på minerydningsmaskiner. Efterfølgende statens opkøb hos Hydrema er der ikke fremlagt dokumentation for ulovligheder, magtmisbrug, eller direkte politisk favorisering af statsministeren.

Sager om nepotisme og interessekonflikter, som her sagen om Hydrema, handler om politikere, der begunstiger nærtstående, eller sager, hvor grænsen mellem embedsværk og politik udviskes. Sagerne spænder bredt fra deciderede ansættelsesskandaler til uretmæssige fordele for særlige begunstigede.

Det er ingen hemmelighed, at Mette Frederiksen har stået i spidsen for massive økonomiske hjælpepakker til Ukraine. Det har fået kritikere til at hævde, at hendes familie kan have økonomisk fordel af disse beslutninger. Ligesom hende selv er også hendes mand erklæret privat ven med Ukraines siddende præsident Zelenskyj. Sammenholdt med Hydrema sagen giver det yderlig næring til mistanken om udbredt nepotisme i Frederiksen-familien.

Ordren til Hydrema på de ukrainske minerydnings- og genopbygningsopgaver blev ifølge Erhvervsministeriet givet direkte, og uden udbud, for at handle hurtigt. Hydrema oplyste efterfølgende, at det var en “nul-forretning” for dem, altså en forretning der ikke gav økonomisk gevinst.

Sagens kerne er dog, om der er en sammenhæng mellem ordren og relationen mellem bror og søster, og hvorfor blander statsministeren og udenrigsministeriet sig i forsvarsministeriets indkøb? Uregelmæssighederne er aldrig blevet bevist, men moralen er, at der ikke må være skyggen af mistanke om nepotisme og interessekonflikter i sager, hvor det drejer sig om uddeling af statens midler som vi alle bidrager til.

Stabilt Demokrati – juni 2026