At argumentere for at der skal indsamles flere vælgererklæringer og at spærregrænsen til folketinget skal hæves, er tydelige tegn på et svækket og udemokratisk sindelag. Det er politisk metaltræthed og et resultat af de sidste tre årtiers deponering af den gode etik og moral der tidligere prægede danske politikere og det danske folkestyre. Et fællesskab hvor ny lovgivning var et udtryk for, at man ville Danmark det bedste og få sine ideer frem og stå ved dem. Ikke som i dag, hvor det handler om at styrke eget ego, sig selv som parti og staten fremfor borgeren.
Der findes fortsat dygtige politikere i Riget, men de er fanget i det nutidige politiske kviksand, hvor udenlandsk indblanding mere er normen end en sjældenhed. Skal Danmark overleve som et ægte folkestyre med et stabilt demokrati, skal der sadles om og fokus skal rettes mod hvad der gavner borgerne. Ikke som nu, hvor partierne, en lille velbjerget elite og politikere med popstatus, løber med opmærksomheden.
For at et nyt parti kan stille op til folketingsvalg, skal der indsamles vælgererklæringer svarende til 1/175 af de gyldige stemmer, der blev afgivet ved seneste folketingsvalg. Ved valget i 2026 stemte 84 procent af de stemmeberettigede, med en valgdeltagelse på ca. 2,9 millioner. Et tal der i praksis gør, at der til næste valg skal bruges omkring 20.386 vælgererklæringer. Det betyder at for at kunne blive opstillingsberettiget til folketinget i Danmark, skal et parti først indsamle flere end 20.000 vælgererklæringer.
En svær opgave for et lille nystiftet parti uden de store midler, her også henset til at indsamlingen i dag administreres af et besværligt og uigennemskueligt system under indenrigsministeriet. Det har partiet Stabilt Demokrati tidligere kommenteret på: https://stabiltdemokrati.dk/artikler/urimelige-krav-til-vaelgererklaeringer-for-nye-partier-i-danmark/
Argumentationen for et højere antal vælgererklæringer er, at det kun skal være partier med en forventet bred opbakning fra vælgerne, og som ifølge mediernes meningsmålinger har en reel chance for at blive valgt ind, der skal kunne stille op til valg. En svag og udemokratisk begrundelse, når man befinder sig i et land der ofte lovpriser folkestyre og påstår sig ægte demokratisk. Og med et politisk landskab der ovenfra set består af mange partier, men alligevel ikke giver borgerne meget at vælge imellem, fordi vi er endt med, at det handler om taburetter, ministerbiler og pensioner.
I Norge og Sverige skal man mønstre 1500 vælgererklæringer for at kunne stille op til valg til henholdsvis Stortinget og Riksdagen. Det samme gør sig gældende for de fleste andre lande vi ynder at sammenligne os med. Det skal dog bemærkes, at spærregrænsen i Norge og Sverige er 4 %.
Demokratier udvikles fra neden og det er ude af trit med virkeligheden og hjørnestenen i et demokrati med så høje krav, ikke mindst henset til at nye partier sjældent har haft tiden til at organisere sig og skaffe midler til indsamlingskampagnen.
Efterfølgende skal partiet opnå knap 70.000 stemmer, svarende til 2 % af de afgivne stemmer, for at komme over spærregrænsen. Begge processer er utroligt tidskrævende, og kræver stor økonomisk støtte som mange partier ikke har.
Spærregrænsen ved folketingsvalg i Danmark er fastsat til 2 % af de afgivne gyldige stemmer, en grænse der blev indført ved lov i 1953. Selvom der gennem tiden har været forslag om at hæve grænsen, har 2-procentgrænsen været standarden siden den blev vedtaget. Den nuværende spærregrænse på 2 % betyder, at en stor del af befolkningen risikerer ikke at blive repræsenteret, det er direkte udemokratisk men kan også ses som en logistisk nødvendighed.
For at kunne danne sige et overblik af den procentmæssige fordeling af stemmerne ved folketingsvalget i perioden 2019-2026 kan følgende illustration bruges:
Opdateret af Folketingets Oplysning april 2026 – WWW.ft.dk
Ved folketingsvalget i 2019 oplevede Danmark, at 153.923 stemmer gik til partier, der ikke klarede spærregrænsen, hvilket var det fjerdehøjeste antal historisk set. Men det er IKKE stemmespild at stemme på et parti som ikke kommer ind, det er demokrati i sin bedste udfoldelse.
Diskussionen om spærregrænsen handler ofte om at undgå problemer ved regeringsdannelse, og at for mange partier gør arbejdet i Folketinget besværligt. Venstrefløjen har tidligere foreslået at fjerne spærregrænsen, mens andre har foreslået at hæve den til 5 %. Hvad ville konsekvensen være ved at fjerne spærregrænsen, og udelukkende sætte det som et kriterium for at blive valgberettiget at indsamle vælgererklæringer? Flere af de samme leverpostejpartier, eller muligheden for at noget nyt og reformerende dukker op, med faren for at de etablerede partier på borgen bliver udfordret.
Med et medielandskab som ikke efterlader megen dækning og spalteplads til det nye, ville det være et forfriskende pust, men risikoen for at den brede del af befolkningen, ville blive provokeret er nærliggende. Stabilt Demokrati foretrækker at spærregrænsen bevares på 2 %. Det vil bevare det ægte demokrati, sikre den demokratiske proces og at flest mulige stemmer bliver hørt og talt med.
Diskussionen om, hvorvidt spærregrænsen er urimelig, er blusset op efter valget i marts 2026, hvor 12 partier kom i Folketinget. Her er det især nedsmeltningen af Borgernes Parti der fylder i debatten. Ærgerligt med diverse løsgængere, tænker de mange, men de er en vigtig del af demokratiet, og tingene har det med at løse sig selv. Mon ikke det er sidste gang vi har set Borgernes Parti i folketinget.
Resultatet har fået eksperter og politikere til at diskutere, om systemet trænger til en opstramning for at sikre en mere effektiv styring af landet. Et Borgerforslag til folketinget for at hæve spærregrænsen til 4 % vil nok sikre ro på bagperronen – men til hvilken gavn? At fortsætte med de partier vi har, hvor ingen efterhånden kan se forskel på hvad der er rød eller blå blok, hvor tingene sejler og ansvar er en by i Rusland?
Vi ser ikke vejen for en bredere folkelig repræsentation og en styrkelse af demokratiet i Danmark ved at hæve spærregrænsen. Problemet er snarere kravet om de mere end 20.000 vælgererklæringer der skal indsamles for at partier kan blive opstillingsberettiget.
Lovhjemlen for at kunne opstille som parti til et folketingsvalg skal gentænkes og reformeres i overensstemmelse med den tid vi lever i. Med 3.000 vælgererklæringer for at kunne opstille, kommer vi i takt med resten af Europas lande og et ægte demokratisk grundlag for fremtidens Danmark. Ret derfor fokus på at sætte kravet til vælgererklæringer væsentlig ned og bevar spærregrænsen på de 2 %.
Kravet om det høje antal vælgererklæringer har den effekt, at det bremser den demokratiske proces og borgernes mulighed og ønske for nye innovative politiske løsninger – til gavn for hele Danmark.
Jørn Jønke Nilsen
Formand Stabilt Demokrati
Kære post@stabiltdemokrati.dk.
Debatredaktionen har sendt dig følgende besked:
Din kronik bliver ikke bragt i denne omgang.
Vi modtager flere kronikker end vi har plads til at udgive og må derfor takke nej til mange gode.
Du er nu løst fra dit løfte om ”eneret” og kan frit sende kronikken til et andet medie, hvis du ønsker det.
Du er altid velkommen til at sende os en kronik eller debatindlæg igen i fremtiden.
God dag.
Vh. Jyllands-Postens debatredaktion