Grønland

Historik

Rigsfællesskabet er den statsretlige forbindelse mellem Danmark, Færøerne og Grønland, der udgør Kongeriget Danmark. Grønland og Færøerne er i sin nuværende form underlagt Danmark og det danske kongehus, men har udstrakt selvstyre på flere områder. 

Danmarks officielle tilskud til Grønland, det såkaldte bloktilskud udgør i dag 55 % af den grønlandske landskasses samlede indtægter. Tilskuddet gør det muligt for grønlænderne, at oppebære et betydelig højere velstandsniveau, end tilfældet ellers ville have været. Dertil kommer, at Danmark varetager en række opgaver i Grønland, som selvstyreloven giver grønlænderne mulighed for selv at overtage, men som endnu ikke er overtaget. En fuld uafhængighed af Danmark eller et andet land vil Grønland aldrig selv kunne varetage.

Trods selvstyre og retten til selvstændighed er Grønland stadig en del af Danmark, ikke mindst grundet landets langvarige forbindelse til Danmark. Siden år 1721 har Grønland været fast tilknyttet Danmark og ved Wienerkongressen i 1814-1815 blev Grønland af det internationale samfund anerkendt som værende en del af det danske rige. Ved den seneste grundlovsændring i 1953, blev Grønland et amt i Danmark og en ligeværdig del af riget med repræsentation i Folketinget og som en del af et Rigsfællesskab med Færøerne og Danmark. I 1954 fjernede FN Grønland fra listen over selvstyrende områder – Grønland blev dansk.

Grønland fik ved lov hjemmestyre i 1979 og ved lov selvstyre i 2009. Som Stabilt Demokrati ser det var hjemmestyret en god ide, mens selvstyreloven har medført problemer og vanskeliggjort forholdet mellem Danmark og Grønland, samt skabt usikkerhed i det internationale samfund.

Grønlands adgang til selvstændighed og udtræden af Rigsfællesskabet er fastlagt i:

Selvstyrelovens kapitel 8, § 21. Processen for selvstændighed består af følgende trin:

• Beslutning:Beslutningen om selvstændighed træffes af det grønlandske folk ved afstemning i forhold til udskrevet valg.
• Forhandlinger:Når beslutningen om selvstædighed er en kendsgerning, indledes der forhandlinger mellem den danske regering og det grønlandske landsstyre (Naalakkersuisut) om de nærmere vilkår for selvstændighed.
• Godkendelse:En endelig aftale om selvstændighed kræver samtykke fra både det grønlandske parlament (Inatsisartut) og det danske F
• Folkeafstemning:Aftalen indgået mellem Folketinget og Inatsisartut skal derefter godkendes ved en folkeafstemning i Grønland. 
• Når disse skridt er gennemført, overtager Grønland den fulde højhedsret (suverænitet) over eget territorium og træder derved ud af Rigsfællesskabet. 

Udfordringerne

Overordnet set er Rigsfællesskabet udfordret af spændinger og hvis fællesskabet skal bestå, må vi have renset luften mellem grønlændere og danskere. Vi skal tale ud om de beskyldninger, der har været fremført og i forbindelse med denne proces, er det vigtigt at finde ud af hvem det er, der vil løsrivelse fra Danmark. Det nyligt overståede valg til Grønlands parlament Inatsisartut, peger i øvrigt på det modsatte.

Men relationen mellem danskerne og grønlænderne er fortsat usund. Danskerne er uvidende og udviser ofte ligegyldighed over for Grønland, mens nogle grønlændere af blandet oprindelse, spiller på en offermentalitet, der udnyttes af højtråbende grønlandske fantaster og lykkeriddere. I et forsøg på at skabe sig karrierer, baseret på urealistiske økonomiske og politiske visioner, sætter de Grønlands selvstændighed i fare. De urealistiske visioner er fodret af en dansk elitær magtelite, der har set selvstyrelovens selvstændighedsmålsætning, som en bekvem vej til at pacificere Grønlands utilfredshed med Slotsholmens magtfuldkomne ageren.

Narrativet om, at danskerne har behandlet grønlænderne dårligt, udnyttes til at så splid mellem vores folk og det må ophøre. Hvis vi skal fortsætte Rigsfællesskabet må alle parter derfor få talt ud. Stabilt Demokrati foreslår en åben proces, med en forsoningskommission med grønlandsk, færøsk og dansk deltagelse. Danskerne må lære at respektere de danske inuitter, deres mod, dygtighed og ukuelige udholdenhed, der blandt andet gjorde, at de kunne overvinde den lille istid (1310 til 1850) som tvang skandinaverne til midlertidig retræte. Omvendt skal de danske inuitter også huske, at Danmark har passet på Grønland i 300 år, og dermed formet de territoriale grænser vi kender i dag. Ligesom Danmark de seneste 70 år har opbygget en moderne velfærdsstat i Grønland. I øvrigt samtidig med, at andre kolonimagter valgte at overlade de koloniserede til deres egen skæbne, eller fortsatte med at udnytte dem i det skjulte. Danmark har i den periode begået fejl, det er erkendt og nu må vi videre.

Ligesom Grønland ikke har råd til og mulighed for at varetage egne interesser, har Danmark heller ikke råd til at varetage sine i forhold til Grønland og efterleve sine militære forpligtigelser uden støtte fra USA og NATO. Usikkerhed om Grønlands status udsætter derfor alle i Rigsfællesskabet for fare og at vi risikerer at bliver trampet ned i stormagternes spil om landet. Usikkerheden skal fjernes. Enten skal Grønland vælge uafhængighed fra Danmark og søge tilknytning til et andet NATO-land, eller også skal enhver plan om selvstændighed opgives.

USA’s nyfundne interesse for at overtage Grønland bunder i tre væsentlige faktorer. 1) USA har siden 1800tallet ønsket at udvide sit område med Grønland. 2) Selvstyreloven fra 2009 åbner mulighed for at grønlænderne selv kan vælge deres vej. 3) Driftige forretningsfolk, der igennem længere tid har destabiliseret Danmarks status i forhold til Grønland, ved blandt andet at lægge danskerne for had og ved i det skjulte, at have forhandlet med amerikanerne. Sidstnævnte er i øvrigt en klar overtrædelse af selvstyreloven.

Geopolitisk udmønter USA’s interesse for at købe eller overtage kontrollen med Grønland sig i militær sikkerhed, adgang til naturressourcer og geopolitisk kontrol over Arktis. Grønland ligger ved det såkaldte GIUK-gap (Greenland-Iceland-UK), som er en strategisk passage for russiske og kinesiske skibe og ubåde. USA vil have kontrollen med denne trafik. Grønland menes at have store forekomster af sjældne jordarter som er nødvendig for produktion af smartphones, elbiler og højteknologisk militærudstyr.  Ved at sikre sig Grønland ønsker USA at mindske afhængigheden af Kina. Som følge af klimaforandringerne åbner der sig nye skibsruter nord om Rusland og Canada. Grønlands placering gør landet til et potentielt midtpunkt for fremtidens globale arktiske handel.

Stabilt Demokrati foreslår følgende løsning

Vi må først have en folkeafstemning om løsrivelse i Grønland. Hvis JA indledes processen mod løsrivelse. Hvis NEJ ændres selvstyreloven og der afholdes en folkeafstemning i hele Rigsfællesskabet, om Grønlands fortsatte tilknytning til Færøerne og Danmark. En afklaring om hvor grønlænderne, færingerne og danskerne står i forhold til Rigsfællesskabet, er nødvendig af hensyn til det fremtidige fællesskabs udfoldelse og ikke mindst den sikkerhedssituation selvstændighedstankerne forårsager i forhold til Rigsfællesskabet.

Hvis et flertal af grønlænderne vil løsrivelse fra Danmark, så skal de have det, men hvis grønlænderne afviser selvstændighed skal Danmark efterfølgende ændre selvstyreloven og fjerne grønlændernes fremtidige mulighed for selvstændighed.

Her må man forstå, at det er fuldstændig utopisk at tro, at Grønland med 55.000 indbyggere og et areal på 2.166.000 Km2 har, eller vil kunne opnå at være et økonomisk og sikkerhedspolitisk selvstændigt land. Det kan ikke lade sig gøre og vil aldrig blive tolereret af stormagterne.

Grønlænderne afgør ved folkeafstemning, om hvilket land Grønland fremadrettet vil være en del af. Heraf særligt med fokus på økonomisk støtte og samarbejde iht. forsvars- og sikkerhedspolitik. Grønland stemmer om løsrivelse fra Rigsfællesskabet og hermed uafhængighed fra Danmark. Hvis de vælger uafhængighed af Danmark indgår Grønlands parlament en aftale om fremtidig økonomisk- og sikkerhedsmæssig støtte med et andet NATO-land. Aftalen skal sendes til det danske Folketing til forudgående godkendelse, før en egentlig afstemning i Grønland om Grønlands løsrivelse fra Danmark og Rigsfællesskabet sættes i værk iht. Selvstyreloven. Er der flertal for en løsrivelse fra Danmark skal der laves en tidsplan, der på enhver vis udsluser Grønland fra Rigsfællesskabet. 

Stabilt Demokrati anser det som bydende nødvendigt, at den danske regering straks går i dialog med parlamentet i Grønland, om de ønsker at træde ud af Rigsfællesskabet og stå som selvstændigt land i dets fulde, og om de kan forstå nødvendigheden i tilknytning til et andet NATO-land. Den danske regering skal opfordre kraftigt til, at såfremt Grønland ikke ønsker at fortsætte sit økonomiske og forsvarsmæssige samarbejde med Danmark, skal der snarest afholdes en afstemning om selvstændighed.

Danskerne orker ikke længere at høre på den utopiske snak om fuld selvstændighed. Og mange danskere vil ikke længere finde sig i, at blive hængt ud som en nation, der bevidst har behandlet grønlænderne dårligt. Enten træder Grønland ud af Rigsfælleskabet eller også må enhver dialog om selvstændighed ophøre.

Stabilt Demokrati foreslår følgende køreplan:

1. Grønland starter en dialog med det NATO-land de vil være en del af efter løsrivelse fra Rigsfællesskabet. Såfremt det pågældende NATO-land ønsker at optage Grønland følger en afstemning om løsrivelse fra Danmark:

1.1. Alle med bopæl i Grønland samt alle danske statsborgere, der er født i Grønland, kan stemme.

1.2. Afstemningen skal foregå på et oplyst grundlag. En hurtigt arbejdende Forsoningskommission (max. et år), hvor alle tre lande i Rigsfællesskabet deltager, skal redegøre for hvad der ligger til grund: Hvad er der sket, hvorfor, og hvem har ansvaret? Danmarks rolle skal sammenlignes med øvrige kolonimagters ageren. Eks. kortlægning af hvordan USA og Canada har behandlet deres naturfolk.

1.3. Hvad er på spil? Betingelserne for afstemningen skal være klare og tydelige, så alle forstår alvoren, og hvad resultatet medfører. Hvis grønlænderne stemmer for løsrivelse af Danmark påbegyndes en proces for opløsning af rigsfællesskabet.

Trin for opløsning af Rigsfælleskabet:

1. Et flertal i Inatsisartut (Grønland) eller Lagtinget (Færøerne) beslutter at forhandle om fuld uafhængighed.
2. Der indledes forhandlinger mellem de respektive regeringer om vilkårene for et brud, inklusive områder som økonomi, forsvar, statsborgerskab, og suverænitet.
3. En folkeafstemning afholdes i Grønland for at bekræfte befolkningens ønske om løsrivelse.
4. Et udkast til en løsrivelsesaftale udarbejdes og skal godkendes af det grønlandske parlament Inatsisartut.
5. Den danske regering præsenterer sagen for Folketinget, hvor der også skal indhentes et flertal for at gennemføre løsrivelsen, typisk via en lov.
6. Efter godkendelse i begge parlamenter og ved folkeafstemning, iværksættes de juridiske og praktiske skridt for at afslutte Rigsfællesskabet. 

Hvis grønlænderne stemmer imod en ophævelse af rigsfællesskabet påbegyndes en proces for redefinering af det fremtidige rigsfællesskab.

Retningslinjer for det fremtidige Rigsfællesskab.

Grønlænderne føler sig som ofre i Rigsfællesskabet. Hvis det skal ændres må grønlænderne konfronteres med det forhold, at de fleste danskere mere opfatter dem som en byrde end som en gevinst. Vi er derfor i fællesskab nødt til at ønske fællesskabet fornyet, hvis vi skal sikre et solidt fundament for det fremtidige samarbejde.

1. Afstemning i hele Rigsfællesskabet – Danmark, Grønland og Færøerne, om fortsættelsen af Rigsfællesskabet.

1.1. Alle med dansk statsborgerskab kan stemme. Om vi fortsat ønsker at bevare Rigsfællesskabet.

1.2. Afstemningen skal foregå på et oplyst grundlag som inkluderer:

1. a) at selvstændighedstankerne skrinlægges. Tanker der baserer sig på forestillingen om selvstændighed langt ude i fremtiden, vil ikke længere accepteres. Grønlandske eller færøske diplomatiske repræsentationer i udlandet lukkes.
2. b) der udarbejdes rammer og betingelser for det fremtidige fællesskab og samarbejde, der ikke truer det øvrige Rigsfællesskabs sikkerhed. Danmark vil fortsætte med at varetage de sikkerhedspolitiske interesser i FN, OECD og NATO.
3. c) at ressourceudnyttelse har vist sig som en sikkerhedspolitisk udfordring, som vi er nødt til at tage alvorligt. Hvis de danske inuitter m.fl. og danskerne vælger at fortsætte Rigsfællesskabet, skal dette spørgsmål løses i fællesskab.

1.3. Hvis enten Danmark, Grønland eller Færøerne stemmer NEJ til fortsættelsen af Rigsfællesskabet på det nye grundlag, iværksættes en køreplan for opløsning af Rigsfællesskabet med Grønland og/eller Færøerne, med en fast deadline på maksimalt 5 år.

Et genfundet sundere fællesskab eller et pænt farvel

I mere end 1000 år har Danmark og Grønland delt skæbne. Fællesskabet har gjort, at mange har familier på kryds og tværs af Nordatlanten. 17.000 Danskere født i Grønland bor i Danmark og 5000 født i Danmark lever i Grønland.

Helt ned i vores DNA spejles vores gamle fællesskab. En gennemsnitlig grønlænder har 75 % Inuit og 25 % etnisk dansk i sine blodårer. Et evigt vidnesbyrd om vores fælles historie.

Vores historien har været præget af fejltagelser, som f.eks. tvangsmæssig prævention og tvangsforflyttelser, men nogle fejltagelser er også begået overfor befolkningen i Danmark. Som oftest har over-Danmark sat sig til dommer over under-Danmark på en grov og ufølsom facon.

Omvendt har fællesskabet været præget af langt større triumfer. Triumfer der dagligt gavner og glæder den brede grønlandske befolkning. En velfærdsstat holder i dag hånden beskyttende under det grønlandske samfund og den grønlandske kultur. 

Hvis grønlænderne vælger en anden vej end den danske model, frygter vi i Stabilt, Demokrati, at der vil opstå mindre plads og rum for de almindelige grønlændere. Kan ske at pamperne og lykkeridderne i Nuuk kan se en privatøkonomisk guldfeber i horisonten, men vi frygter at almindelige arbejdere i Grønland og hele det grønlandske folk vil blive tabere i det forestående usunde geopolitiske spil.

Stabilt Demokrati ønsker under alle omstændigheder grønlænderne held og lykke på deres vej, om den så bliver i et styrket og sundere fællesskab, eller om den 1000 år historie bliver afsluttet med et pænt farvel.

Plan Danmark – Stabilt Demokratis tænketank april 2025.

Opdateret januar 2026