Indenrigspolitik

Det danske Rigsfællesskab er udfordret af spændinger mellem Grønland og Danmark. Hvis fællesskabet skal bestå, må vi have renset luften. En folkeafstemning i såvel Grønland, som hele Rigsfællesskabet med Færøerne og Danmark er nødvendig. Hvor står de danske inuitter, og hvor står færingerne og syddanskerne?

Lad os være ærlige, relationen er usund. Syddanskerne er uvidende og udviser ofte ligegyldighed, mens nogle grønlændere af blandet oprindelse, spiller på en offermentalitet, der udnyttes af højtråbende grønlandske lykkeriddere, til at skabe sig karrierer, baseret på urealistiske økonomiske og politiske visioner.

De urealistiske visioner er fodret af en dansk elitær magtelite, der har set hjemmestyrelovens selvstændighedsmålsætning, som en bekvem vej til at pacificere Grønlands utilfredshed med Slotsholmens magtfuldkomne ageren.   

Danskerne skal lære at respektere de danske inuitter, deres mod, dygtighed og ukuelige udholdenhed, der blandt andet gjorde, at de kunne overvinde den lille istid (1310 til 1850) som tvang nordboerne til midlertidig retræte.

Omvendt skal de danske inuitter også huske, at Danmark har passet på Grønland igennem 300 år, og dermed formet de territoriale grænser vi kender i dag. Ligesom vi de seneste 70 år har opbygget en moderne velfærdsstat i Grønland. I øvrigt samtidig med, at andre kolonimagter valgte at overlade de koloniserede til deres egen skæbne, eller fortsatte med at udnytte dem i det skjulte.

Grønland er vigtig for stormagterne pga. sin placering og sine råstoffer. Usikkerhed om Grønlands status udsætter alle i Rigsfællesskabet for den risiko, at vi bliver trampet ned i stormagternes kamp om landet. Usikkerheden skal fjernes. Enten skal Grønland vælge uafhængighed, eller også skal enhver plan om selvstændighed opgives.

Danmark skal ignorere andre staters dagsorden og sætte sin egen, når det gælder Rigsfællesskabet. En skræmt dansk DJØF-elite på Christiansborg bliver skubbet rundt i manegen. Fremadrettet skal Danmark bestemme forsvaret af Grønland, i et ligeværdigt og sundt samarbejde med amerikanerne, og NATO i øvrigt.

Den militære trussel mod Grønland fra Kina og Rusland er ikke for nuværende til stede men kan opstå i fremtiden. I det tilfælde ville Danmark aldrig kunne forsvare øen militært imod en stormagt, om vi så brugte alle vores penge på det.

Beskyttelsen af Grønland og Danmark skal derfor først og fremmest sikres gennem international ret, Kieltraktaten 1814 og Den Internationale Domstols afgørelse fra 1933. Grønland er dansk.

Narrativet om, at danskerne har behandlet grønlænderne dårligt, udnyttes til at så splid mellem vores folk og må ophøre. Hvis vi skal fortsætte Rigsfællesskabet må alle parter derfor tale ud.

Stabilt Demokrati foreslår en åben proces med en sandhedskommission med grønlandsk, færøsk og dansk deltagelse. Hvis Rigsfællesskabet skal have en chance, så må fortidens spøgelser lægges i graven og al tale om selvstændighed forstumme. Stabilt Demokrati foreslår følgende køreplan:

1. Selvstændighedsafstemning på Grønland:

1.1. Alle med bopæl på Grønland samt alle danske statsborgere, der er født på Grønland, kan stemme.

1.2. Afstemningen skal foregå på et oplyst grundlag. Sandhedskommissionens arbejde må højest tage et år og lægge til grund: Hvad er der sket, hvorfor, og hvem har ansvaret? Danmarks rolle skal sammenlignes med øvrige kolonimagters ageren. Eks. kortlægning af hvordan USA har behandlet amerikanske Inuitter og andre naturfolk.

1.3. Hvad er på spil? Betingelserne for afstemningen skal være klare og tydelige, så alle forstår alvoren, og hvad resultatet medfører.

1.3.1. En afstemning i hele fællesskabet – hvor alle i Rigsfællesskabet skal have lejlighed til at stemme.

1.3.2. Ressourceudnyttelse har vist sig som en sikkerhedspolitisk udfordring, som vi er nødt til at tage alvorligt. Hvis de danske inuitter og syddanskerne vælger at fortsætte Rigsfællesskabet, skal dette spørgsmål løses i fællesskab.

1.3.3. Retningslinjer for køreplan mod selvstændighed.

2. Afstemning i Danmark, Grønland og Færøerne om fortsættelsen af

    Rigsfællesskabet:

2.1. Alle med dansk statsborgerskab kan stemme.

2.2. Afstemningen skal foregå på et oplyst grundlag.

2.3. Hvis JA, så er det på betingelse af, at selvstændighedstankerne skrinlægges, og at der udarbejdes rammer og betingelser for det fremtidige fællesskab og samarbejde, der ikke truer det øvrige Rigsfællesskabs sikkerhed. Danmark vil fortsætte med at varetage de sikkerhedspolitiske interesser i FN, OECD og NATO.

2.4. Hvis NEJ, iværksættes en køreplan for opløsning af Rigsfællesskabet med Grønland, med en fast deadline på maksimalt 5 år.