Social og sundhedspolitik
Socialpolitik – et menneskeligt Danmark for fremtiden
Baggrund
Op gennem 80érne og 90érne gennemførtes en lang række reformer af den danske velfærdsstat, med henblik på at effektivisere velfærdsstaten efter “New Public Management”-principperne. Reformerne var succesfulde i forhold til at nedbringe omkostninger og frås, men underneden medførte reformerne et tal-tyranni, der nedprioriterede alt, der ikke kunne måles.
Omsorg, tilstedeværelse og empati begyndte at vige til fordel for “effektivitet” – Hvor mange badeværelser blev rengjort? Hvor mange samtaler blev gennemført? Problemet er indlysende. Hvad skete der med den menneskelige kontakt? Hvad var samtalens indhold? Omsorgsfuld opbyggende eller kontrollerende, formynderisk, nedbrydende?
”Måltal” er altså et fattigt mål for velfærd eller omsorg, og danskere vælger derfor i stigende omfang private løsninger… hvis de har råd.
Stabilt Demokrati med mennesket i centrum – 10 politiske principper og visioner
Et stærkt Danmark bygger på tillid, omsorg og retssikkerhed. Vi tror på et samfund, hvor mennesker kommer før systemer, og hvor velfærden skal mærkes – ikke måles i skemaer og blanketter. Socialpolitikken skal have hjerte, handling, helhed og formål.
Et retfærdigt samfund må aldrig måle effektivitet i sagsbehandlingstid alene – men i menneskers trivsel og livskvalitet. Systemet skal understøtte mennesket – ikke omvendt.
Derfor vil vi styrke Socialtilsynet med reel handlekraft og uafhængighed, så der gribes ind ved fejl og omsorgssvigt. Sagsbehandlingen skal ske i øjenhøjde – med nærvær, etik og faglighed som styrende principper, ikke skabeloner og kontrol.
Mål: Et menneskeligt netværk, der bygger på tillid og faglighed frem for mistillid og styringslogik.
Vores løfte til Danmark
Vi kæmper for et land, hvor politik handler om mennesker – ikke magt. Hvor velfærden er varm, retssikkerheden stærk, og demokratiet levende. Et Danmark, hvor alle kan være med – og ingen bliver glemt.
Stabilt Demokratis Social & Sundhedspolitiske arbejdsgruppe oktober 2025.