Udenrigspolitik konventioner

En konvention er en international aftale. Danmark har tilsluttet sig forskellige konventioner. Konventionerne er juridisk bindende og fastlægger regler og standarder, som Danmark har forpligtet sig til at overholde på forskellige områder, f.eks. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, FN’s Konvention om Barnets Rettigheder og Parisaftalen om klimaændringer.

Konventionen kan også referere til en sædvane eller regel for social adfærd. I international ret er en konvention en bindende aftale mellem stater, mens den i en mere generel forstand kan være en norm eller en uformel regel, man følger. 

Eksempler på forskellige typer af konventioner:

• Menneskerettigheder: Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og FN’s Børnekonvention er eksempler på aftaler, der skal beskytte borgernes rettigheder over for staten.
• Miljø: Parisaftalen om klimaændringer er en anden international aftale, der sætter fælles mål.
• Handel og transport: Konventioner kan også omfatte praktiske områder som social sikring mellem nordiske lande eller regler for kulturarv.

Et eksempel på en konvention som Danmark har tilsluttet sig, der beskytter kulturarv, eller kulturgenstande, er UNESCO-konventionen af 1970 om midlerne til at forbyde og forhindre ulovlig import, eksport og overdragelse af kulturgenstande. Formålet med konventionen er at etablere en fælles juridisk ramme for at modvirke deltagerlandenes tab af kulturgenstande, som det enkelte land anser for en vigtig del af dets kulturarv.

Konventioner tjener til at skabe enighed og stabilitet, da de giver klare forventninger til, hvordan man bør opføre sig. Stabilt Demokrati har fokus på alle konventioner som Danmark har tilsluttet sig, og dermed er forpligtet til at overholde. Ydermere har partiet et særligt fokus på konventioner i forbindelse med menneskerettigheder.

Menneskerettigheder

Det er de danske myndigheders ansvar at sørge for, at et lands indbyggeres menneskerettigheder bliver overholdt. Staten har både pligt til ikke at bryde menneskerettighederne selv og til at forebygge og forhindre, at indbyggerne bryder hinandens menneskerettigheder. Denne beskyttelsespligt er ekstra stærk over for sårbare grupper som børn, ældre, funktionshæmmede og minoriteter.

Danmark har i forbindelse med overholdelse af menneskerettigheder ansvar for:

• at der findes nok ressourcer i politi og retsvæsen til, at menneskerettighedsbrud bliver efterforsket og prøvet ved en domstol, og
• at der findes love, retningslinjer og rutiner til at menneskerettighederne ikke bliver brudt, og
• at alle har adgang til skole, sundhedstjenester, arbejdsliv og boligmarkedet.

FN har vedtaget ni menneskerettighedskonventioner. Det er internationale aftaler, som alle stater kan vælge at tilslutte sig (ratificere). Hvis en stat ratificerer en konvention, er den forpligtet til at følge reglerne, der står i konventionen.

Danmark har tilsluttet sig syv ud af FN’s ni kernekonventioner om menneskerettigheder. De to som Danmark ikke har ratificeret er: FN’s Konvention om Beskyttelse af Personer mod Tvungen Forsvinding og FN’s Konvention om Migrantarbejderes Rettigheder​. De syv, som Danmark har ratificeret er:

• FN’s Konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination (1965).
• FN’s Konventionen om borgerlige og politiske rettigheder (1966). Den sikrer fundamentale rettigheder som ex ytringsfrihed og retten til en retfærdig rettergang.
• FN’s Konventionen om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (1966). Den beskytter bl.a. retten til uddannelse og sundhed.
• FN’s Konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (1979).
• FN’s Konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (1984).
• FN’s Konvention om Barnets Rettigheder (1989). Den sikrer børns rettigheder og har tiltrådt tre tillægsprotokoller herunder om børn i væbnede konflikter.
• FN’s Konvention om rettigheder for personer med handicap (2006).

Danmark har også ratificeret andre konventioner om menneskerettigheder end FN’s. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) er en af disse. Europarådet vedtog EMRK i 1950, og et medlemskab af Europarådet er betinget af, at et land har ratificeret denne konvention. Danmark indarbejdede denne i lovgivningen i 1992, og danske domstole har pligt til at håndhæve den. Det betyder, at danskere kan klage til myndighederne eller lægge sag an med direkte henvisning til EMRK.

Den europæiske menneskerettighedskonvention blev vedtaget som reaktion på et par af historiens mørkeste kapitler, nemlig to verdenskrige. Efter krigene var der bred enighed om, at der var et akut behov for at beskytte det enkelte menneske. Konventionen fastlægger derfor flere grundlæggende rettigheder som ytringsfrihed, religionsfrihed, retten til retfærdig rettergang og respekt for privat- og familieliv. 

Partiets syn på Danmarks efterlevelse af menneskerettigheder

Dette betyder, at menneskerettighederne juridisk set er godt varetaget i Danmark. Men det hjælper ikke, at der findes love og regler, hvis de ikke bliver efterlevet. Når FN eller domstolene skal vurdere, hvordan Danmark opfylder menneskerettigheder, ser FN på, hvad der sker i praksis. Har politi og domstolene nok ressourcer til at sørge for, at rettighederne bliver overholdt? Har børnebeskyttelse, sundhedsvæsen og uddannelsesinstitutioner retningslinjer, som sørger for, at alle indbyggere i Danmark bliver inkluderet. Gør kommunerne nok for at hindre, at folk bliver diskrimineret på boligmarkedet? Det er sådanne spørgsmål, som afgør, hvor godt menneskerettighederne bliver overholdt i Danmark.

Nogle konventioner anses for at være forældede, fordi de ikke afspejler nutidens samfund, f.eks. den måde immigrationskarakteren har udviklet sig på. Der ud over kan internationale konventioner kollidere med nutidens nationale love eller principper, hvilket skaber debat om, hvordan konventioner skal fortolkes og anvendes i en moderne kontekst, især med hensyn til internationale relationer og menneskerettigheder. 

Adgangen til asyl som formuleret i FN´s Flygtningekonvention fra 1951 har betydet, at der er opstået en hel industri omkring menneskesmugling. Ikke kun mennesker, der er reelt forfulgte, men også folk, der af fattigdom er drevet til at søge efter asyl. De betaler store summer til smuglernetværk for at bringe dem til Europa.

Resultatet er:

1) at tusindevis af mennesker dør hvert år på deres vej gennem Sahelbæltet med Saharas ørken, eller over middelhavet i synkefærdige gummibåde.

2) at vores opfattelse af oprindelseslandene farves af ”asylberetninger” der bliver så voldsomme som mulige for at sikre den eftertragtede asylstatus. De fungerer dermed som legitimerings-grundlag for senere overfald (regimeskifte) på nationer.

3) at vores samfund oplever stigende sociale spændinger på grund af det stadig stigende indtog af mennesker, der er fremmede i forhold til den eksisterende europæiske befolkning og kultur.

4) at de indbyggere med flest ressourcer og størst virketrang flytter deres opmærksomhed fra at hjælpe og udvikle deres egne samfund/lande, og tilslutter sig de højrisikable flygtningestrømme mod Nord.  

Marrakesh-aftalen

I forsøget på at mindske de menneskelige lidelser, der er resultatet af den oprindelige ret til asyl har de europæiske lande indgået Marrakesh-aftalen, der skulle mindske den ”ulovlige” asyl trafik og flytte folk til at søge visum/asyl af lovlige og mindre farlige veje.

Marrakesherklæringen er en politisk erklæring, der er indgået mellem 55 europæiske og afrikanske lande. Ungarn har som det eneste EU-land valgt ikke at støtte erklæringen. Marrakesherklæringens officielle formål er bl.a. bedre koordination og kontrol i forhold til at stoppe irregulære migrationsstrømme internt i Afrika og til Europa. Irregulær migration omhandler indrejse, ophold eller arbejde i et land uden den nødvendige tilladelse.

Kritik af Marrakesh-aftalen fokuserer især på, at den potentielt fremmer ureguleret migration, og giver migranter ret til at tage sociale ydelser med sig. Aftalen, som også er kendt som FN’s Migrationspagt, kritiseres for at være en migrationsvenlig FN-aftale, selvom den ikke er juridisk bindende.

Aftalen har heller ikke virket og mere end 72 000 mennesker er døde eller forsvundne, med året 2024, der havde den største dødelighed. Asylretten får flere til at flygte og skader altså langt flere mennesker end de få dissidenter, den oprindeligt var beregnet på at beskytte.

Stabilt Demokrati påpeger, som ovenfor pointeret, at nogle konventioner ikke er “tidssvarende”, fordi de er vedtaget under andre samfundsforhold i en anden tid, og skaber en række skæve incitamenter der virker til at øge menneskelig lidelse og virker destabiliserende i mange områder af Afrika og Mellemøsten. Det er tid til at ændre eller afskaffe den asylret, der imod hensigten har medført flere tusinde dødsfald, etableringen af et ekstremt lukrativt marked for kriminelle menneskesmuglere og destabilisering af flere europæiske stater.

I en Europæisk kontekst har Danmark i 2025 valgt at gå forrest i et politisk opråb om at lempe den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK). Sammen med otte andre europæiske lande har Danmark underskrevet et åbent brev, hvor der opfordres til en mindre restriktiv fortolkning af konventionen. Målet er blandt andet at gøre det nemmere at udvise kriminelle udlændinge. Kernen i kritikken er især rettet mod EMRK’s artikel 8 ”Retten til respekt for privat- og familieliv” som ifølge de ni europæiske lande forhindrer staterne i at føre en fornuftig og tidssvarende udlændinge- og asylpolitik. Europarådet har i sit svar til de ni lande slået fast, at konventionen ikke skal gøres svagere.

Stabilt Demokrati er tilhænger af en revision af den ikke tidssvarende EMRK, så artiklerne fortolkes i forhold til hvordan verden reelt ser ud i 2025. Flere andre danske politiske partier er enige med os i vores standpunkt.

Kilder:

https://www.migrationdataportal.org/themes/migrant-deaths-and-disappearances

https://www.tjekdet.dk/faktatjek/hemmeligt-dokument-der-ikke-er-hemmeligt-binder-ikke-eu-til-migrationsaftale

Plan Danmark – Stabilt Demokratis tænketank november 2025